om

Hej, jeg hedder Giselle

Jeg har altid været drevet af nysgerrighed. Ikke den slags, der leder til klare svar – men den, der åbner for sansninger, fortællinger og det dybere lag i mennesker.

Jeg er psykolog, uddannet fra Aalborg Universitet i 2008, og har i mange år arbejdet med hjernen, kroppen og legende tilgange til læring – som psykolog, forsker og underviser.

Men på et tidspunkt begyndte jeg at mærke, at min faglighed ikke var nok alene. Jeg savnede en måde at forbinde mit voksne liv med mit indre barn, min kreativitet og min passion. Så jeg begyndte at eksperimentere. Med farver og figurer. Med spørgsmål, tegninger og symboler.

Og en dag stillede jeg mig selv et anderledes spørgsmål: Hvad nu hvis mit liv var en episk fortælling?

En heltindefortælling med retning

Jeg begyndte at se på min hverdag som et eventyr. Ikke for at flygte fra det svære – men for at kunne være i det med et andet blik. Jeg forestillede mig, at jeg var heltinden i mit eget liv. At mine nærmeste var mine allierede. Og at de udfordringer, jeg stod i, var missioner, jeg skulle finde vej igennem.

Missionerne var reelle – nogle gange angstprovokerende. Men fortællingen gjorde dem mere håndgribelige og fyldt med muligheder. Jeg længtes efter at åbne døren ind til det forunderlige indre, hvor håb, magi og livsleg stadig bor.

Jeg begyndte at møde virkeligheden med en ny form for nysgerrighed – og med en kærlig afstand til alt det, jeg plejede at presse mig selv med. Det føltes som om, jeg legede med virkeligheden – og i legen dukkede der ressourcer op, jeg ikke anede, jeg havde.

Det var ikke nødvendigvis let, men det blev virkningsfuldt. Og vigtigst af alt: Det blev min fortælling – én jeg selv kunne forme og fortælle, som jeg havde lyst.

Når forandring starter i det små

Jeg opdagede, at leg og fantasi ikke er en flugt – og slet ikke useriøst. De er en ny sti at træde på. En måde at møde det svære, når livet føles uoverskueligt. En åbning ind til det, vi ikke altid har ord for – men som vi kan sanse.

Forandring starter sjældent med at presse sig selv eller “tage sig sammen”. Den begynder i det små. Når vi lægger mærke til, hvordan vi egentlig har det. Når vi gør noget anderledes – ikke fordi vi burde, men fordi noget i os længes. Det er livslang læring i praksis – og det starter med et enkelt skridt.

At være kvinde

Jeg begyndte også at tage min identitet som kvinde alvorligt. Ikke som noget, der skulle undskyldes – men som en nøgle. Jeg opdagede, hvordan mange af mine såkaldte “problemer” ikke var individuelle, men vævet ind i større strukturer og fortællinger om, hvad det vil sige at være kvinde: usynlige forventninger om at rumme, fikse, yde, overskride egne grænser – og samtidig ikke fylde for meget.

Da jeg begyndte at forstå mine mønstre i dét lys, forstod jeg, at jeg ikke var forkert – jeg var formet. Jeg havde lært at tænke og handle sådan. Og det betød, at jeg også kunne lære noget andet. Jeg havde valg. Jeg havde ejerskab.

Jeg begyndte at leve med større intention – at slippe det, der ikke var mit, og skabe nye fortællinger om den kvinde, jeg længtes efter at være: kraftfuld, sårbar og fri til at være mit hele, komplekse selv. At se mit liv som en fortælling lærte mig, at vi altid kan skrive nye kapitler – og vælge at leve ud fra, hvem vi ønsker at være.

Det er den erfaring, jeg tager med mig i mit arbejde i dag: At vi ikke er forkerte, men formede. At vi kan vælge at skabe nye mønstre med intention. Ikke for at være perfekte – men for at være levende, nysgerrige og hele. At åbne døren til vores forunderlige indre og genfinde håb, magi og livsleg. Det, der giver os mod til at være den kvinde, vi virkelig længes efter at være.

✨ Er du nysgerrig på, hvad Livsleg kan give dig?
Så er du hjerteligt velkommen til at række ud. Du behøver ikke vide, hvor du skal begynde. Vi finder ud af det sammen.