Jeg tilbyder primært kortere samtaleforløb (6-12 sessioner), hvor vi arbejder målrettet med dét, du længes efter at forandre, men flere vælger at arbejde i dybden over længere tid. Vi starter altid med at finde ud af, hvad du ønsker at få ud af terapien – og herfra formes forløbet nænsomt omkring dine behov, der passer til din hverdag og din måde at lære og udvikle dig på.
Jeg arbejder ud fra en solid psykologisk faglighed og bruger metoder, som både støtter din forståelse og aktiverer din handlekraft. Det betyder, at du ikke kun går herfra med nye indsigter – men også med redskaber, du kan bruge med det samme.
Jeg er løbende i supervision, deltager i efteruddannelse og indgår i stærke faglige netværk for at sikre kvalitet og nærvær i hvert eneste møde.
Hos mig er terapi ikke kun samtale. Det er også sanselighed, bevægelse og skaberglæde. Det er et trygt og kreativt rum, hvor du kan være nysgerrig – uden at skulle præstere, fikse eller forklare alt med ord.
Jeg arbejder med legende og æstetiske metoder, fordi jeg ved, at vi lærer og udvikler os bedst, når vi er nysgerrige, når vi skaber med vores hænder, og når vi er trygge, i ro, og når vi mærker os selv. Leg aktiverer hele dig: krop, sanser, fantasi og det, du måske har glemt, men længes efter at genfinde.
Leg åbner op. Den vækker din nysgerrighed, fremmer din kreativitet og gør dig mere løsningsorienteret – uden pres og krav om at gøre det rigtigt. Når vi leger, begynder hjernen at tænke i nye baner, og du får adgang til muligheder og idéer, som ikke kan tænkes frem, men skal mærkes, opleves og konstrueres med dine hænder.
Leg løsner det, der ellers kan føles låst. Den hjælper dig med at slippe hverdagsmasken og komme i kontakt med det, der er ægte i dig – uden dom, men med lethed og humor. Gennem rolige bevægelser og kreative øvelser beroliger vi nervesystemet og skaber kontakt til kroppen, hvor din egen indre visdom bor.
Leg gør dig mere løsningsorienteret og kreativ. Den styrker forbindelsen til din livsenergi og giver dig adgang til dine egne ressourcer. Du husker, hvordan det føles at være levende, sansende og i bevægelse. Og det bliver lettere at tage nye skridt – indefra og med lyst.
Leg hører ikke kun barndommen til – det er en dybt menneskelig og transformerende måde at være i verden på.
Du vil ofte få visuelle eller sanselige redskaber med dig hjem – fx små refleksionsøvelser, materialer eller kreative noter, du har skrevet eller tegnet undervejs. Vi bruger symboler, metaforer, farver og kropslig forankring – ikke som pynt, men som et ekstra sprog. Ét, der taler til hele dig.
Du behøver ikke kunne noget på forhånd. Bare være nysgerrig og have lyst til at gå på opdagelse.
Alt, du kommer med, er velkomment.
Sammen med det legende, bygger min faglige tilgang på evidensbaseret psykologisk viden og integrerer en række metoder:
Med hænderne i materialer og kroppen som medspiller skaber vi små pauser fra tankemylder og overansvar. Gennem sanselige, kreative processer finder du tilbage til dig selv – ét åndedrag og én bevægelse ad gangen.
Sammen undersøger vi, hvilke historier du (ofte ubevidst) fortæller om dig selv og dit liv. Vi skriver nye, mere støttende kapitler, som giver mening og retning – i dit tempo og med dine ord.
Vi ser nærmere på dine tankemønstre og finder ud af, hvordan de påvirker dine følelser og handlinger. Med små justeringer og nye perspektiver kan du opbygge mere støtte og balance i din hverdag.
En blid og støttende tilgang, hvor du lærer at møde dig selv med mere venlighed og mindske den indre kritiker. Sammen arbejder vi på at skabe tryghed – indefra.
Vi arbejder med din evne til at forstå både egne og andres tanker og følelser – især når du føler dig presset, misforstået eller overvældet. Det skaber plads til større selvomsorg og sundere relationer.
Gennem små øvelser og nærværspraksis skaber vi rum for ro, refleksion og forankring i nuet, uden at dømme. Du lærer at give slip på overvældende tanker og finde tilbage til et stille sted i dig selv.
Materialer og rummet inddrages som aktive er medspillere i processerne. Når vi arbejder med hænderne og omgiver os med æstetik og sanselighed, aktiveres noget i os, der går dybere end ordene. Det kan være en blød uldtråd, en duft af træ, en farve, der vækker noget i dig. Materialerne åbner for en anden slags opmærksomhed – og bliver et sprog for det, du mærker, men måske ikke kan forklare.
I Livsleg bruger vi aktionslæring – en metode, hvor indsigterne ikke kun bliver ved tanken, men også får liv i din hverdag. Mellem møderne inviteres du til små, nænsomme eksperimenter, hvor du afprøver de redskaber og perspektiver, vi arbejder med. Det handler ikke om store forandringer på én gang, men om små skridt, der gør en forskel. Når vi mødes igen, folder vi dine erfaringer ud sammen. Du vil opdage, hvordan brikkerne stille og roligt begynder at falde på plads, og hvordan du kan stå stærkere midt i hverdagens tempo – med mere håb, mod og livsleg.
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til oplysninger om din enhed. Hvis du giver samtykke til disse teknologier, giver du os mulighed for at behandle data såsom din browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner.