Står du midt i en forandring og længes du efter at forstå og
mærke dig selv bedre?

Er dit hoved fyldt, og længes du efter ro og afstresning– et
sted hvor du kan få hænderne i noget, der giver mening?

 

Drømmer du om et æstetisk frirum, hvor du kan lege dig
tilbage til livsglæde og fordybelse?

Et fristed for kvinder i forandring

Psykolog Giselle Christoffersen

noget i dig kalder på forandring

Hos mig starter vi ikke med hurtige løsninger.
Vi starter med nærvær. Med nysgerrighed og skaberkraft. Med omsorg.

Måske længes du efter ro. Efter at finde hjem i dig selv. Måske står du et sted, hvor noget er forandret – eller hvor du bare er træt af at tilpasse dig, præstere og bære for meget alene. Du behøver ikke have styr på det hele. Du skal bare være villig til at mærke efter – og møde dig selv med nysgerrighed og mod. Herfra begynder vi. Sammen.

Jeg tilbyder forskellige forløb for kvinder i forandring – både individuelle samtaler og sanselige gruppeforløb.
Hos mig vil du opleve et trygt og æstetisk rum, hvor du kan være nysgerrig på dig selv: gennem samtale, farver, former og fordybelse. Du behøver ikke kunne forklare alting med ord – her får både dine tanker, følelser og skaberkraft plads.

Gå på opdagelse i mine ydelser og mærk efter, hvad der taler til dig. 


Du er hjerteligt velkommen.

Jeg tilbyder

Individuelle terapiforløb

Står du midt i en forandring – eller føles det hele bare lidt fastlåst?
De individuelle samtaler er til kvinder, der længes efter at (gen)finde sig selv med mere ro, retning og mening. Vi arbejder nænsomt og sanseligt med netop dét, du står i – og skaber små, men meningsfulde forskydninger i dit tempo. Så du kan mærke dig selv og finde nye måder at være i livet på.

Mindful Craft

Er dit hoved fyldt af tankemylder, og din krop i alarmberedskab og stresset? Længes du efter ro – og efter at skabe med hænderne i et trygt rum?
Mindful Craft er et sanseligt gruppeforløb for kvinder, der har brug for et pusterum fra hverdagen. Her hjælper du dit nervesystem i ro, mens du giver dine hænder lov at arbejde og dit hoved lov at hvile  – i fællesskab med andre i din situation. Uden krav. Uden præstation. Kun nærvær.

Legesaloner

Længes efter meningsfulde åndehuller i en travl hverdag? 
Legesaloner er små magiske frirum, hvor du kan lægge hverdagens masker fra dig og finde hjem til dig selv i dit eget tempo. Med blide, kreative og æstetiske processer og farverige benspænd skaber vi et kærligt fællesskab, hvor du kan mærke roen i dig selv, opdage nye sider af dig selv  og dele rejsen med andre kvinder, der forstår.

Legesaloner - Events

Trænger du til en pause med mening, nærvær og kreative vitaminer til sjælen – sammen med dine egne kvinder?
Legesaloner Events er en sanselig og nærende stund på 4 timer, skabt til dig, der har lyst til en æstetisk og selvudviklende oplevelse. Det kan være med dine veninder, din mor, dine søstre eller kollegaer. Her er der ingen præstation – kun kærligt rum til at skabe frit, mærke dig selv og finde ro i det varme fællesskab.